4 gode grunde til at tage på efterskole

Dette indhold er sponsoreret

Overvejer du eller dit barn at tage et år på efterskole? Vi har her samlet 5 gode grunde til at tage et efterskoleophold i enten 9. eller 10. klasse.

Efterskoler har forskellige fokusområder

Efterskoler adskiller sig fra den traditionelle folkeskole ved – udover de klassiske fag – også at have særlige fokusområder. Der findes bl.a. efterskoler, der har fokus på musik, dans og teater, e-sport, sport og meget andet. Det er således muligt at vælge en efterskole efter egne interesseområder og få undervisning i disse interesser udover de klassiske fag. Det kan være med til at gøre skolen mere sjov og spændende, idet skolen kombineres med en ofte elsket fritidsinteresse.

Efterskoler giver personlig udvikling

Når man vælger et efterskoleophold, så foregår det ofte langt væk fra mor og far – og man lærer derfor at stå på egne ben. Man gennemgår med andre ord en modningsproces, fordi det føles lidt som om man for alvor flytter hjemmefra. Man lærer bl.a. at håndtere konflikter og have ansvar for bl.a. rengøring, madlavning, tøjvask og meget mere. Man lærer i det store hele at tage mere vare på sig selv og udvikler en selvstændighed og selvsikkerhed, som kan gøre stor gavn i det videre uddannelsesforløb – og faktisk hele livet igennem.

Efterskoler giver minder og oplevelser for livet

Efterskoler adskiller sig også fra den traditionelle folkeskole ved at man får mange flere oplevelser med i bagagen. På efterskoler er der nemlig mange udflugter og oplevelser, som man normalt ikke får tilbudt i den almindelige folkeskole. Det kan være bl.a. koncerter, foredrag og weekendture – og hvis man vælger en rejse efterskole, så kommer man endda ud og oplever det store udland.

Efterskoler giver livslange relationer

Når man vælger at tage et efterskoleophold, så bor man sammen med de andre elever – og man tilbringer generelt rigtig meget tid sammen og lærer hinanden at kende på alle tider af døgnet. På den måde får man unikke forhold til de personer, som kan vare for evigt. Man kan selvfølgelig ikke være bedste venner med alle, men de forhold, du skaber med nogle personer, er en af grundene til at efterskoler er så populære.