Bevægelse med formål

Velkommen tilbage til min blog, 

som den faste læser vil vide er det store omdrejningspunkt her hos mig på Primabella, bevægelse.  -Mit virke som fysioterpeut, har vist sat sine spor dybt. 🙂

Bevægelse er som mange ved vigtigt for både fysisk og mentalt velvære, via mit erhverv oplever jeg dog tit at klienter har svært ved at finde motivationen og tiden til at opretholde en godt bevægelses rutine, i det stramme daglige skema. 

Min ambition er derfor at være med til at give inspiration til nye bevægelsesformer, som du rent faktisk har lyst til at prioritere. 

Alternativ bevægelse

Jeg bruger sjældent udtrykket træning, da det kan virke skræmmende og til tider er associeret med en følelse af pligt, dårlig samvittighed og til tider nederlag, for mange. 

Jeg kalder det derfor bevægelsesformer, for det altafgørende er ikke om du i 1% af din dag foretager hård træning, det afgørende er at du bevæger dig igennem hele dit liv. Derfor er jeg fortaler for nænsom og positiv bevægelse i en større del af ens liv. 

For mange klienter kan man nemlig også risikere at lave større skade end gavn, ved at sætte for hårdt ind, i en ellers passiv hverdag. Da kroppen simpelthen ikke er klar eller parat til belastningen, og det opstår der skader af, eller ofte kan ondt faktisk blive værre. 

En sweater på og ud og fisk

Denne gang vil jeg jeg gerne slå et slag for en klassiker, nemlig fisketuren. Jeg blev selv gjort opmærksom på denne bevægelsesform af et mandligt medlem af familien, da snakken faldt på bevægelse og han sagde han absolut intet foretog sig. Men efter et par opfølgende spørgsmål, indså vi begge at han faktisk bruger sin krop meget ved at gøre det han elsker, nemlig at fiske. Men fordi det giver ham en stor glæde, har bevægelsen ikke været i fokus som og ej heller været en pligt. 

En aktivitet der passer til alle

Fiskeri som bevægelsesform har den store fordel at næsten alle kan være med, det vil være få der har svært ved fiskeriet. sengeliggende eller de med kontrol besvær kan have svært ved fiskeriet, alle andre kan dog få god glæde af fiskeri. Fiskeriet kan opdeles efter hvilket fysiske niveau du er på, og kan gradvist løftes i takt med at din krop styrkes. 

Start niveau  

Siddende med net eller letvægts stang. 

Heri vil du få nytte af turene op og ned fra stolen, samt ved at aktiveret din core imens siddende. Vælger du denne model, vær da opmærksom på din holdning og siddeposition, at du aktiverer mavemusklerne og bruger ben og lår muskler når du rejser dig, og ikke knæene. (OBS: Samme er gældende med fiskeri fra båd). 

Mellemniveau

Fiskeri stående med stang og kast. 

Hvis du har flere kræfter i benen foreslå jeg at du kaster dig ud i fiskeri stående, vær opmærksom på din position, hvordan du placerer fødderne samt at du ikke overtrækker knæene. Fødderne skal være placeret i hoftebreddes afstand, tåspidserne skal følge retningen på dine knæ og benene skal være minimalt til let bøjet, således du ikke hænger i knæene. Aktiver herefter din core (mave/ryg region) og hold dig oprejst, med sænket skuldre der er trukket tilbage. Denne holdning vil aktivere dine store muskelgrupper og aflaste dine led. 

Det kan være mange ting at huske på en gang, såfremt du finder dette svært, start så nedefra, og fortsat op, når fødderne er på plads. Vær herefter opmærksom på din kast, hvor du helst skal kaste snøren ud med hele kroppen. Forsøg på ikke kun at bruge håndleddet, men hele armen og gerne bruge kroppen i kryds når du kaster, det er her kroppen er sit allerstærkeste. Du kender måske “kroppens krydset” fra håndbold, hvor spillerne løfter modsatte knæ når de kaster, dvs. Kaster de bolden med højre hånd, vil venstre knæ være trukket op imod maven. Dette kan du gøre brug af når du kaster, for at slide minimalt på kroppen, husk naturligvis også at skifte mellem højre og venstre side. 

Højt niveau

Stående i vand, med stang og kast. 

Sidste niveau er ligesom mellem niveauet men foregår blot i vand, med strømninger samt mere usikker underlag. De samme retningslinier er gældende her, men kræver blot en højere aktivering af muskler i din core og ben for at stå bedst muligt fast og oprejst i vandet. Mange har ubevidst  en tendens til at læne sig en smule fremad for at stå imod strømmen og mindske presset, såfremt du kan, så undgå helst dette og afkort i stedet turen en smule.  

Bonus info, hvordan du kommer igang & fiskeudstyr online

Som en bonus ved denne lækre bevægelsesform, får du en masse frisk luft, og måske er du heldig at komme hjem med middagsmaden, ganske gratis og endda på en klimavenlig måde.-Det er da en bonus at tage med! 
Du kan komme i gang med at fiske på mange måder, vil vil anbefale dig at søge online efter hvilke områder og tilbud der findes nær dig. Derefter skal du have fat i lidt lækker udstyr, her findes et kæmpe udvalg af fiskeudstyr online, til gode priser. -Husk desuden fisketegn og eventuelle tilladelser. 

*OBS Husk altid at rådfør dig med din egen behandler inden du benytter mine anbefalinger, problemområder er individuelle og disse er skrevet med henblik på best practise. 

Rigtig god fornøjelse!