Gør noget godt for det fysiske arbejdsmiljø

Langt de fleste bruger rigtig meget tid på kontoret i løbet af ugen. Det er her, vi udfører vores arbejde og interagerer med både kollegaer og kunder. Det er derfor vigtigt at have et godt fysisk arbejdsmiljø – specielt fordi det kan have nogle alvorlige konsekvenser, hvis vi ikke har. Et dårligt fysisk arbejdsmiljø kan føre til både fysiske og psykiske arbejdsskader, som kan resultere i sygemeldinger og i værste fald føre til stress. Heldigvis er der meget, man kan gøre for at forbedre det fysiske arbejdsmiljø. Vi kommer i denne artikel med tre faktorer, som spiller en stor rolle for det fysiske arbejdsmiljø og dermed tre faktorer, som du kan gøre noget ved for at skabe et endnu bedre arbejdsmiljø for alle på kontoret.

Indeklima

Indeklimaet er en vigtig faktor, da dårlig luft kan have stor negativ indflydelse på bl.a. koncentration og effektivitet. Det handler her bl.a. om luftfugtighed, temperatur og generelt luftens renhed. Et godt indeklima er kendetegnet ved frisk luft, lav luftfugtighed, lav CO2 og naturligvis inden gasser og spore – og det kan påvirke os positivt og øge vores koncentration og dermed også vores effektivitet. Det er derfor vigtigt at vi husker på at lufte ud flere gange dagligt. På den måde sikrer du ikke bare, at I arbejder i frisk luft hele tiden, men du sikrer faktisk også at I ikke får fugtskader og skimmelsvamp, som blot gør indeklimaet endnu værre og faktisk kan irritere de medarbejdere, der er allergisk over for det. Derudover er det også vigtigt at tænde for varmen om vinteren, så I ikke alle sidder og fryser.

Kontorindretning og kontormøbler

Selve kontorindretningen og kontormøblerne spiller også en stor rolle for det fysiske arbejdsmiljø. Hvis man sidder i en dårlig stol hele dagen lang, kan man hurtigt få ryg- og nakkeproblemer, som ikke er nemme at komme af med igen. Det er derfor vigtigt at prioritere både funktion og kvalitet, når man skal investere i kontormøbler – og så kan det faktisk også være en god idé at få hjælp til professionel kontorindretning. Indretning handler nemlig ikke kun om møbler og deres funktion, men handler i høj grad også om at sikre et støjsvagt arbejdsmiljø. Det handler med andre ord om at indrette kontoret, så alle får den plads, de har brug for og ikke forstyrrer hinanden i deres daglige arbejde. Det er især vigtigt, når der er tale om såkaldte storrumskontorer, som findes i store mængder rundt omkring i Danmark.

Belysning

Belysning spiller også en rolle i det fysiske arbejdsmiljø. Det er nemlig essentielt med god belysning, når man skal koncentrere sig om sit arbejde dagen lang og ikke ønsker at få hovedpine halvvejs igennem dagen hver eneste dag. Belysning på kontoret skal give god lys til arbejdet, men det skal også være behageligt, så det ikke irriterer øjnene. Den ideelle belysning på et kontor er den naturlige belysning, så det er vigtigt at få godt med lys ind gennem vinduerne. Det forbedrer nemlig både humør og arbejdskvaliteten.